Let og luftig rundskåret nederdel i vintage bomuld. Stoffet har sødt blomstertryk med ranker af klokkeblomster på hvid baggrund. Nederdelen har lyslilla bomuldskantbånd og lilla riblinning med elastik.
Det rundskårne snit er super praktisk til børn, fordi det falder godt og samtidig giver masser af bevægelsesfrihed. Det er en nederdel, der er god både til børnehave, leg og havefest!
Der er ingen knapper eller lynlåse, så det er nemt selv at klæde sig på. Samtidig passer nederdelen til alle kropstyper.
Materialer: 100 % vintage bomuld
Vask: Maskinvask 40 grader. Lutterlagkage.dk anbefaler ikke tørretumbling. Tør i stedet på snoren, skån miljøet og tøjet og nyd duften af lufttørret bomuld.
Størrelser: Unika - kun syet i et eksemplar i str. 92/2år